22/10/2024

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg selv vil organisere en konkurrence?

Hvis du gerne vil organisere en konkurrence skal du først finde et lokale, det kan blive afholdt i. Som udgangspunkt skal et lokale helst være minimum 300 m2. Det skal også være muligt at låne stole og borde. Lokalet skal have godt lys, og det er en fordel hvis der er nem adgang til offentlig transport og med indkøbsmuligheder i nærheden. Påtænker du at holde en 2-dages konkurrence er det klart en fordel hvis der er mulighed for overnatning på stedet.

Når du har fundet et passende lokale, kan du kontakte en dansk WCA-delegeret, eller skrive direkte til Dansk Speedcubing Forening. Vi kan så hjælpe med det videre arbejde i at få organiseret konkurrencen.